Nyhed | Udvikling 12. juni 2019

Første tur med el-bus i Aalborg

Danmarkspremiere på ny teknologi i Aalborg

Den el-drevne bus, som i går, tirsdag den 11. juni, stævnede ud på sin første tur igennem Aalborg, er den første af sin slags i Danmark. 
Det der gør bussen særlig, er at energien lagres i en såkaldt 'superkondensator', der gør, at bussen kan køre hele 30-40 kilometer pr. ladning, og genopladningen tager kun 6 minutter. Den 12 meter lange bus er helt C02 neutral, og er stillet til rådighed de næste 6 måneder af det kinesiske firma Aowei, der har etableret sit nordiske forsknings- og udviklingscenter i Aalborg.

Bussens chauffør nød den første tur i fulde drag, og dommen var klar:
Bussen er CO2-neutral, og det giver en dejlig følelse af, at man gør noget godt for verden [...] Det er Formel 1 inden for busverdenen, lød det blandt andet fra Kent Rank Jensen (buschaufføren:red).

Alle nye busser i Aalborg Kommune skal fra 2020 være CO2-neutrale. (Kilde: TV2 Nord d. 11 juni 2019)


BUSplan